21

december 15, 2007

Ravnen inde i øjet – øjets ravn folder sig

da præsten træder ud af smølf

ud som en blomst til en raket

med alle de potentialer som videnskaben plus poesien

bare kan drømme om. Det er fantastisk.


23

december 15, 2007

De samler sig i sekunderne inden regnen sætter ind, i dråberne. Skyernes kommandocentraler summer af ivrig aktivitet, og slagplanen planlægges ned til mindste detalje. Skal de falde med et, eller sende et par stykker ud i forvejen, så, dryp, dryp, sondere terrænet og give mulighed for et rimeligt forsvar? Når det bare handler om sejr, er der ingen nåde. Men PR/PA-afdelingen har også noget at skulle have sagt.


25

december 15, 2007

Nu skrider alt ud i en mægtig stjerneblokade

i en voldsom slagudveksling blandt fremmede

hvor det opløses i sine enkelte bestanddele, grundstofferne,

livets byggesten og essenser af meningsfylde.


i anledning af 30 en arabesk

december 15, 2007

vinduet rasler mod muren

hundene flokkes om benene

de klapper op og i

blandt andet druknes med støv

og hovederne ruller tilfældigt

i rustikke henrettelser

mændene er vilde som aber

torvet bløder

af gamle bøger

mens drengene kaster sten i maskinerne

de tæller dem ikke


31

december 15, 2007

Du vimser fantastisk i dag

som en autentisk paryk, nej,

som om du gik med autentisk paryk

sådan vimser du henover gulvet

med din paraply og de knogler du slæber rundt på

- jeg læser dig forlæns -

du vimser fantastisk i dag.


tre gange ti plus tre gange tre

december 15, 2007

strækmarcherne ligger på spring under vores tid

selvsikkert vokser de op og får skæg i sproget

selv en hær af folkeviseforskere vil vise sig tam

overfor disse almindeligt forklædte

selv børnene ser det men hvad kan man gøre?

drømmenes faner er forlængst brækket over

og substitutterne er fanget i en ironisk klumren

mens vi, der ved bedre, blot kan ryste op hodet.


42

december 15, 2007

Gnaverne arbejder sig ind i din krop så

himmel din trold til Norge af før det er for sent

dragerne har allerede bosat sig i dine hulninger

og blåænderne rapper til dødsmessen.

Dine armes dun samles ind til din fremtid

den bygges på leret jord og du ved det så

himmel din trold i Norges sted mens du

stadig er menneske og del af en funktion.

Funktionen forvitrer i forårets overfald

på rudernes ufattelige isblomster samt

smattens identitetsbærende røverhule.


tre gange tre gange fem

december 15, 2007

start dette at op som du ville starte en bil:

drej nøglen omkring, tryk på knapperne og træd speederen i bund:

snart står dit at og provokerer dine bedste årsager:

snart står alt uden årsag og provokerer en virkning:

du ender som en funktion af samfundet, hvis du ikke holder dig ren:

og det gør du ikke:

du ender som de andre.


47

december 15, 2007

Jeg spiller falsk fordi det er muligt

har anlagt skyggen af et skæg og

udsmykket min erindrings katedral

med kornede fotos af nattetomme gader:

Jeg samler sammen til at blive en økse

væddet i citron, salt og ny betydning:

Jeg var en mand.


48

december 15, 2007

hunde med børster rejst som rivejern

gør i byens tomme kældre mens

børnene leger soldater og soldaterne

vælter omkring og om i hinandens arme

træernes stammer vikles mod månen

og kanalens spejl brydes af kroppe

udstrakt på pæle hænger de døde

solsorte lig som ligner os selv i

fremtidens sammenbrud står intet

længere i fred: hundene hersker

når imperiet falder i grus

og gruset kvæler snerlerne …


kvadrat 7

december 15, 2007

iflg. Rasmus Halling kunne det ligne en direktør for rækkehuse, jeg mener en litteratur for rækkehuse: strabadserne som vi påtager os for at skabe historier for alle dem, der ikke kan sove længe. For alle dem, der ikke kan se sig ud af, alt det de har bygget op for og om sig selv. De virkelige menneskers virkelige problemer. Jeg kender dem ikke. Det er ikke mine.


53

december 15, 2007

Blåt vordende som et sted

hvor samfundet og verden og alt det, der er

tæller som mindre end, at blande tingene

med rolig hånd; at tænke uden at pege;

tro ved siden af sig selv og allerede have opgivet

ethvert mål og enhver form for forløsning.


55

december 15, 2007

fiskes knive i månenat

nattens knive i månefisk

knives måne i fiskenat

månens fisk i knivenat

fiskes nat i knivemåne

månens knive i nattefisk

nattens måne i knivfisk

månens nat i fiskekniv

fiskes måne i knivenat

knives fisk i månenat

nattens fisk i knivemåne

knives nat i månefisk


56

december 15, 2007

helt ved siden af ved siden af står overfor og dirrer

i en voldsom stillen sig på halen, en stritten imod

mens dette dingler stille over dem begge og mens

lidt er tilstede over det hele og det hele prøver at

gøre sig mindre helt lille faktisk som et ok der ved

at det er nok blot at få alle til at føle at der er plads

nok men men stiller sig mellem dem alle og stikker

ud godt nok på en meget logisk måde som ikke rører

soms kunstnersjæl som går rent ind hos og i  bl.a.

og f.eks. der begge foretrækker en finde plads i enhver

skøn forvirring. Og har gemt sig under det hele.


59

december 15, 2007

stræk mine strømper ud og kærtegn mine dimser

i dine drømme i dine håndsrækninger fornemmer man brus

dine hænders linjer, der skærer ind over mine &

vi blander blod vi blander luft

fornemmer naturens mening

forglemmer hårets halte pragt

gurgler vilde idéer og fisker i rørte vand

det er os der rører vandene

og deler menneskene som var de sjældne artefakter

vi handler med tiderne

fortid for fremtid og omvendt

nutiden på tilbud for et rimeligt bud

halv pris på hvad der måske kommer

mulighedernes hav er uendeligt

som universet er endeligt

det er en simpel logik

en flagrende rustik bar

hvor blot står som en søjle gennem alt.


61

december 15, 2007

Kabel sluger dette da

blandt broddens mange stik

indtil videre kryber nu

som et arbejde

 

plus guitar, trusse, flag

og blok, tegn og tog

samt nådens braiserede jøder

i gumpemundingens dødelige udstødning:

vi kan forvente sammenfald

over weekenden hid og did

blandt data og død

 

hurtigt suser elektroderne.


66

december 15, 2007

Dårligt var vi vaklet ud af tågen før vi genkendte os selv

som skyldige; vi anede det ikke, vi kunne ikke ane det,

men sporene bag os afslørede alt: de fremstod

tydelige efterhånden som tågen blev fortid.

Vi kunne ikke før det og intet gøre ved det.


67

december 15, 2007

men mens men mente at gik noget og

helt ind i det næste der fulgte, hvilket

betyder: den efterfølgende sætning som

drejede sig om to som’er som sammenlignede

hinandens beklædningsgenstande (bl.a. stimulerende og gunstigt)

i et virvar af en meningsudveksling.


68

december 15, 2007

dilemma

adskilt