14

Sidste note fra virkeligheden: jeg går i bad for friskhed det sidste stykke. Tomheden er ret voldsom lige nu. Altså inde i hovedet.

19

Dompap, toppet lappedykker og mallemuk (en umage flok) har slået sig ned midt i minefeltet i København. De sætter deres præg på bybilledet, tar nogle vilde ture og får efterhånden også tiden til at gå med at bygge reder. De parer sig på kryds og tværs og snart ser man også domdykker, toppet pap og mallelappemuk over Københavns stræder. Det er en stor attraktion, der trækker ornitologer til fra hele verden i et tal, der kan måle sig med Tivolis. På længere sigt forventes det dog at regeringen gennemfører en skånsom normalisering af fænomenet.

26 år gammel

Jeg er 26 år gammel. Det har jeg snart været længe. Jeg er ikke længere i begyndelsen, men heller ikke midtvejs. Jeg befinder mig mod slutningen af begyndelsen og nærmer mig starten på mellemspillet. I døgnets rammer er det anderledes. Her har jeg netop taget hul på begyndelsen på enden. Den sidste sjettedel.

32

laptoppen vrider sine kabler i sort

mens søvnen virker normal

og skærmen blinker som besat   … øh?

Det skulle være blevet til en tekst, men det kunne det ikke blive. Det er ved at lysne udenfor og jeg bytter rundt på bogstaverne. Ellers er humøret højt.

35

JEG ER EN FABRIK DER PRODUCERER MERE END SOM SÅ

JEG PRODUCERER EN MENING DER KAN HÆVE DIG OP OVER

JEG ER TIL FOR DIN SKYLD JEG PRODUCERER DELE TIL DIN LØGN

DIN LØGN OM AT DET ER MULIGT AT STÅ UDENFOR OG VÆRE NOGET

MEN DU ER INGENTING DET ER KOMPATIBELT

JEG PRODUCERER DINE LØGNE OG DU ÆDER DEM GERNE

DE GØR DIG TIL MERE END SOM SÅ TIL MERE END DU ER

JEG ER TIL FOR DIG

JEG ER EN FABRIK DER GØR DIG TIL MERE END DU ER FOR

DU ER INTET DU ER BARE EN LILLE LORT DER TROR AT DU

ER NOGET FORDI DU KAN NIKKE GENKENDENDE TIL LORT

fire nul dut

Hvis jeg skal tilføje noget om fornemmelsen af at være i mit nu lige nu, så minder det, udover de fysisk og mentale degenerationer, lidt om dengang jeg var på universitetsradioen, altså, det der minder om det, er følelses af ikke at vide, om der er nogen i den anden ende. ….

41

Jeg føler virkelig, at jeg er ved at miste grebet. Om sproget, betydningerne, kroppen og virkeligheden. Det hele blander sig i en fad grød. Fornemmelsen for, hvad der skrives og er blevet skrevet er væk. Jeg håber ikke, at det er alt for tilfældigt, at det virker alt for tilfældigt, for hvad er meningen så med det? Jeg er jo ingen abe. Klokken er nu 07, og menneskene står så småt op omkring mig. Vi skriver i seks timer endnu.

kvadrat 7

iflg. Rasmus Halling kunne det ligne en direktør for rækkehuse, jeg mener en litteratur for rækkehuse: strabadserne som vi påtager os for at skabe historier for alle dem, der ikke kan sove længe. For alle dem, der ikke kan se sig ud af, alt det de har bygget op for og om sig selv. De virkelige menneskers virkelige problemer. Jeg kender dem ikke. Det er ikke mine.

54

Det er sen nat nu. De første begynder at stå op, og vi er ikke mange skrivende p.t.: Sternberg og Martin holder ud, og Peter-Clement har lovet at vågne snart. Ellers er jeg helt ved siden af min krop. Ondt i røven og ryggen, og ude af rytme pga. mine tekniske problemer. Du har allerede opdaget det: jeg er tilbage her.